I dette indlæg bringer vi en 20 år gammel historie omkring hændelser, der kan dateres yderligere tilbage. Den er dog blevet berettet i Kristeligt Dagblad i 1999 af Dorte Remar og hedder Den Næstekærlige Tandlæge. Vi vil her på S&K diskutere relevante aspekter ved denne artikel. Historien tager udgangspunkt i udtalelser og beretninger omkring tandlægen Birte Melsen. Vi vil på Spiritualitet & Kristentro blandt andet se på kvaliteten af denne artikel. Artiklen kategoriseres under uddannelse fordi et af underemnerne omhandler det at uddanne sig til tandlæge.

Kristentro er vigtigt for Melsen, som arbejder ud fra de præmisser, som gud har forelagt. Med det sagt understreger Melsen, at hendes forskning har flyttet grænserne for, hvad der kan lade sig gøre inden for tandregulering for både børn og voksne. Det er noget Melsen er glad og taknemmelig for. Det kan tilmed vurderes at et stort karrieremål er nået med sådanne gennembrud.

Ud fra hendes tro og livssyn, har det potentielt været muligt for hende at opnå så gode resultater til gavn for os alle.

Vi er meget langt fremme i forbindelse med at rette tænder hos voksne mennesker. Men i dette regnestykke, er der faktisk alt for få danske børn, der får rettet tænder. Hvis en uhensigtsmæssig tandstilling ikke får foretaget en rettelse, kan den udvikle sig og således føre til tab af tænder. Statistisk set hører de danske 16-åriges tandsundhed til den fineste i Europa.

Tandregulering, tandretning, tandlæge

Ser vi på de 50-åriges tænder, kan vi ikke være med. Der er mange patienter, som bliver opereret i dag. Det er faktuelt meget dyrere at lave den ekstra behandling, der principielt kan undgås med tidlig tandregulering.

I Danmark er det vores anbefaling, at 25 procent af en børneårgang får foretaget tandretning. Ud fra tallene i Tyskland og Italien får over 40 procent af en børneårgang rettet tænder. I artiklen af Kristeligt Dagblad berettes der om, at de har foretaget en cost benefit-analyse, som viser, at det på lang sigt kan være omkostningsnedsættende, hvis cirka en tredjedel blev behandlet.

En anden undersøgelse viser, at 160 patienter føler, at de fungerer bedre socialt og på jobbet efter tandretningsbehandling. Det skriver Kristeligt Dagblad. Som en kritik af denne undersøgelse, er det svært at vurdere kvaliteten af undersøgelsen fordi vi ikke ved, hvor mange adspurgte der er i undersøgelsen. Det burde have været oplyst af avisen. På grund af den manglende oplysning, kan vi ikke med sikkerhed sige, at der er mange som vil have sociale fordele ved at få tandretning.

Det, vi kan gøre ved menneskers tænder, er kosmetisk. Hvis det får folk til at føle sig bedre på et psykologisk plan, kan det godt. De fleste mennesker vil muligvis ikke være begejstret for at miste deres tænder.

Jeg har faktisk mistet den ene fortand. I den forbindelse tog jeg til udlandet for at få tanden lavet efter en lang række dårlige behandlinger herhjemme. I Danmark er vi gode til blandt andet tandregulering, parodontologi (læren om tænderne og deres sygdomme) og ydermere til børnetandpleje.

Men tilsvarende har vi ikke udviklet protetikken, som er den del, der har med proteser at gøre. Det er muligvis på grund af de økonomiske tilskudsordninger, som er at finde i Danmark, som eksempelvis kan anskues til at være dårligere end i Tyskland. Melsen fik ordnet sin tand hos en af disse kliniske tandlæger. Som et af de eneste steder i verden er vi i Danmark til gengæld begyndt at lade de studerende arbejde med implantater – kunstige tænder. Det er en behandling, hvor vi ved operation sætter kunstige tænder op, fortæller Birte Melsen.

Melsens sekretær stikker ifølge Kristeligt Dagblad hovedet ind under interviewet og meddeler, at de studerende på klinikken oven på allesammen ringer efter professoren. Det reagerer Melsen omgående på og tager ud ad døren og op ad trapperne og ind på tandreguleringsklinikken. Her er der er et utal af tandlægestole. I fire af stolene er der voksne patienter som er under behandling. I lokalet går Birte Melsen fra stol til stol med formål om at assistere sine elever. Flere af de studerende er udenlandske, der selv betaler de 100.000 kr. som det koster om året at uddanne sig til specialtandlæge på instituttet i Århus.

Hvorfor uddanne sig som tandlæge?

Det kan der være mange årsager til. At blive uddannet som tandlæge betyder at det er muligt at varetage seriøst arbejde med tænderne. Det er på den måde en uddannelse som kræver at man er i stand til at arbejde med mennesker og udføre et krævende stykke arbejde. Ydermere giver det anledning til en karriere, hvor man hjælper mennesker med deres problemer.